|
VELKOMMEN til LenaH.dk Vægmalerier .
Hos mig kan I bestille lige det vægmaleri (også kaldet muralmaleri), I drømmer om. Man kan også købe skønne malerier til både børn og voksne eller - i perioder - få malet på bestilling. Weekendkurser i akrylmaling - se nedenfor. Se eksempler på malerier og vægmalerier under "Galleri". Jeg kan nemt kontaktes via mail Lena@LenaH.dk eller på tlf. 40 30 28 14.
VÆGMALERIER - eller muralmalerier - er udsmykning malet direkte på væggen, som jeg tager ud og maler hos jer i institutionen, venteværelset, butikken, kantinen, børneværelset eller hvor som helst. Bring fantasi, farver og eventyr ind i hverdagen med et unikt vægmaleri. Jeg tilbyder også vægmaleri som led i undervisningsforløb på skoler og holder kurser i akrylmaling for både børn og voksne.
MALERIER PÅ LÆRRED udføres løbende - køb unik og farveafstemt kunst til din virksomhed. Eller bestil den meget personlige og unikke gave til den eneste ene, som gaven til barnedåben, fødselsdagen, indflytningen eller hvilken som helst anden anledning. Et maleri er en gave for livet - til børn, børnebørn og dit indre barn. Det anbefales at bestille i god tid, min. 3-4 mdr.
I Galleriet kan du se eksempler på mine malerier - de er solgt, men lignende kan som regel bestilles. Leveringstid er pt 3-4 mdr.
KURSER I AKRYLMALING:
I 2012 afholder jeg et meget begrænset antal små eksklusive kurser i akrylmaling for både begyndere og øvede i mit atelier i Hillerød. Kurserne afholdes over to dage og er i små hold på max. 6 personer ad gangen. Indholdet er f.eks. formgivning, farvelægning, skygger, perspektiv eller andet efter behov - kom og få hjælp til at male et Chagall-maleri, dit eget ønske-motiv eller "fra abstrakt til noget der ligner". Da holdene er små (5-6 pers.) er der god tid til at vejlede hver kursist individuelt. Priser fra 1. januar 2012 for 10 timer (2x5): PRIS, weekend: kr. 875,- Man medbringer selv materialer. Materialeliste fremsendes sammen med faktura før kurset, når du er tilmeldt. Tilmelding via email her: Lena@LenaH.dk
KOMMENDE WEEKENDKURSER 2012:
10. og 11. marts 2012 kl. 10.00-15.00
14. og 15. april 2012 kl. 10.00-15.00
19. og 20. maj 2012 kl. 10.00 - 15.00
UDSTILLINGER i 2012:
Jeg har travlt med mange vægmaleriprojekter men deltager på udvalgte udstillinger. Udstilling i eget atelier kan ses efter aftale.
Februar: "Midtvejs" Kunstrundens Hillerødder udstiller i Kedelhuset i Hillerød.
Kunstrundens medlemmer kan ses på www.kunstrunden.dk
  "MIDTVEJS" kan ses 18.-26. februar 2012, hverdage kl. 14.00 - 18.00, lør + søn kl. 11.00 - 16.00.
Juni: Mit Hjem er Mit Slot, den store livsstilsudstilling på Frederiksberg. Salgsudstilling i Brøndsalen
  1.-5. juni 2012 kl. 10-18. Se udstillere, entré m.m. på www.slotsudstillinger.dk
September: 1. og 2. september 2011: Kunstrunden i Nordsjælland. Åbent Hus i mit atelier, kl. 10-17.
Jeg viser vægmalerier på en skærm, malerier og postkort sælges begge dage.
Kunstrundens FÆLLESUDSTILLING vises i Gilleleje ugen op til Kunstrunden; adresse følger.
I Kunstrunden deltager ca 100 censurerede kunstnere fra Nordsjælland - få et overblik på
www.kunstrunden.dk
TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV:
Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage kort nyt om min maleverden med info om udstillinger, ferniseringer, messer, malekurser, maleprojekter m.m. Tilmelding lige her:
Permanent udstilling: På Rigshospitalets børneafdelinger kan man se en permanent 'udstilling' af en række af mine vægmalerier. Dels i amb. 5003 og 5004, hvor du bl.a. finder vægmaleriet ovenfor, "DyreRiget", der er ca. 8 meter langt samt en stribe andre vægmalerier med dyr fra Afrika. Dels på Børnemodtagelsen, afd. 4064, hvor jeg har malet en række vægmalerier, der viser en rejse med en varmluftballon. Ballonen kommer rundt i hele verden, så her finder du både Nordpolen, SydhavsØen, Det vilde vesten, Den Kinesiske Mur - og mange flere.
Bornholm: Også på Bornholms Hospital kan man se en række vægmalerier. I gangarealet på børneafd. vikler den røde tråd sig gennem ca. 10 meter mosaik af figurer fra eventyr og historier for børn. Jeg har også malet vægmalerier på børnenes sengestuer samt i legerummet.
Vesterbro, København (udendørs): Gå en tur ad Dannebrogsgade og Matthæusgade. Her har jeg dekoreret facaden med en frise på hhv. 75 meter og 50 meter bestilt af boligforeningen. Motivet er en lang række af trolde, smådyr, kæmpeblomster, feer m.m.
Medlem af Hillerød Kunstforening og Skævinge Kunstforening.
Medlem af Kunstrunden , se www.kunstrunden.dk
COPYRIGHT. Det er ikke tilladt at kopiere tekst, billeder eller andet indhold fra denne hjemmeside uden tilladelse. Alle rettigheder forbeholdes Lena Heegaard, LenaH.dk Vægmalerier.
|