..:: LenaH.dk Vaegmalerier::..


Læs her for at få ideer til, hvor du kan bruge et maleri eller vægmaleri. Du kan nemt se eksempler på malerier og vægmalerier under "Galleri".

Fantasifulde vægmalerier
Det mest oplagte er at komme farver, figurer, historier osv. på væggene, lige der hvor der er mennesker. Både små og store, unge som gamle, raske og syge. Med mine vægmalerier vil jeg gerne sprede glæde, sanselighed og optimisme. Mine motiver og figurer er således oftest varme og glade, positive og appellerende.

Bestil en hel væg eller en halv væg, et helt rum eller en del af et rum. Både store og små projekter udføres. Bring fantasi og eventyr ind i hverdagen.

Hvad ønsker børnene sig allermest?
Det kan fx være noget med masser af dyr fra jungle/urskov, afrikansk savanne eller cirkus. Eller prinsesseslot, ridderborg, drager; over/under havet, havfruer og delfiner, engle og himmel i loftet, figurativt eller abstrakt! Der er stort set frit valg på alle hylder!

Hvad kan males?
Vægge, døre, rundt om vinduer, mellemrum, skrå vægge, høje paneler, skabe, træmøbler, loftet… stort set alle flader, hvor akrylmalingen hæfter. Nogle steder er det bedst at male fra ca. 80 cm over gulvet, så der kan stå møbler foran væggen. Andre steder skal hele vægfladen fyldes ud.

Barnedåb eller fødselsdag? Til den der har alt - eller bare har legetøj nok!
Giv den helt personlige og unikke gave fx ved fødselsdag eller barnedåb. Du kan helt selv vælge motiv - kun fantasien sætter grænser - eller jeg kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige. Få inspiration af eksemplerne under "Galleri", vælg "Mest til børneværelset".
På lærreder kan jeg male barnets navn og evt. fødselsdato/dåbsdato ind som en del af motivet eller bag på blindrammen.

Gaven til den voksne
Flere kunder har valgt at få skabt et meget personligt maleri som gave til deres ægtefælle eller forældre ved fx. bryllup, kobberbryllup eller sølvbryllup. Udfra kundens input om modtagernes liv, værdier, personer og ting de holder af, evt. fotografier mv., bygger jeg et maleri op, der indeholder symboler på det, der er væsentligt for giver og modtager. Se eksempler under "Galleri", vælg "Mest til voksne".

Idé til børneværelset
Nogle kunder vælger at få malet et maleri og samtidig en del af motivet på kanten af barnets seng, på sengehesten eller som en bort på væggen.

Materialer
Jeg bruger udelukkende vandbaseret akrylmaling. Malingen tørrer hurtigt og er stort set lugtfri. Moderat udluftning anbefales ved enhver form for maleri i et indendørs rum.

Idéer til projekter:
- Venteværelser hos børnelæge/-tandlæge
- hospitaler, venterum, sengestuer, undersøgelsesrum
- Eventyrrum i institution
- Børnehjørne på bibliotek
- Vægge eller omklædningsrum i børnetøjsbutikker
- Ungdomsrum - på værelset, i klubben/skolen osv.
- Legerum i fitnesscenter/restaurant m.m.
- Børneværelse i hjemmet
- Gildesalen i kælderen
- Væggen for enden af gangen...

- hvad som helst, der skal have et fantasifuldt og helt anderledes præg.

Copyright © Lena Heegaard.