I samarbejde med unge på Børne-Unge Psykiatrisk afs., Hillerød

Vægmalerierne er blevet til i samarbejde med en række unge patienter, der har fortalt om deres ønsker og ideer. Sammen med personalet blev en gruppe unge inviteret til at fortælle, hvad de synes, der skulle være på væggene. Det blev til natur og fantasy som det gennemgående tema, med svampetråde, der forbinder os og motiverne fra væg til væg.
Forvandling, metamorfose, var også et emne, der optog de unge. Derudover kom en række ønsker om drager, feer, svampe, træer, bueskytte, noget fra Harry Potter osv.
Jeg valgte dæmpede farver overvejende i blåt og grønt for at få så meget som muligt med, men samtidigt bevare et roligt indtryk. Det håber jeg er lykkedes.