På Solvang ønskede man at skærme beboere fra at gå ud og samtidig få nogle stemningsfulde, fortællende vægmalerier, hvor beboere og personale havde en fælles referenceramme at tale sammen ud fra. Motiver der aktiverer langtidshukommelsen.
Det blev bl.a. til en hestestald – her må man gerne klappe hesten; den er lakeret!
(FØR: Nederst kan du se glasdøren, før vægmaleriet.)
En lang væg med landskab inspireret af Vordinborg, bla. med det berømte Gåsetårn, og masser af dyr.
På en anden afdeling blev der malet en skovsø og landskab på dørparti og tilstødende væg.
Motiverne her bruges bl.a. til at gøre en lille gåtur hyggelig. “Vi går hen til skovsøen for enden og ser til fuglene.”